Må man have hund i en lejlighed?

  • Post Category:Lejekontrakt

Har du også en helt speciel kærlighed til hunde og ønsker brændende at få en selv? Er du kommet i tvivl om, hvorvidt det er muligt for dig, som lejer en lejlighed, at have en hund? Måske er du lige flyttet ind i en ny lejlighed og har endnu ikke haft tid til at læse hele lejekontrakten grundigt igennem? Uanset hvad, så er vi her for at hjælpe dig. Herunder skal vi nemlig kigge på de spørgsmål, der oftest bliver stillet, når det kommer til at have hund i en lejlighed. Er du i tvivl om de regler, der gælder for at have hund i en lejlighed, så læs endelig med videre.

Spørg din udlejer til råds

Hvis der ikke fremgår tydelige regler omkring husdyr på din lejekontrakt, er næste skridt at spørge din udlejer til råds. Der kan være mange grunde til, hvorfor man ikke kan læse sig frem til reglerne om husdyr på en lejekontrakt. Måske er det lejlighedskompleks, som du bor i, helt nyt, og der er derfor endnu ikke nedfældet regler omkring husdyr i ejendommen. Uanset hvad, er det altid en god idé at spørge din udlejer til råds, inden du går ud og erhverver dig en hund.

Husk at tegne en hundeforsikring til din hund

De fleste hundeejere ved nok i forvejen, at en dækkende hundeforsikring til din hund er helt essentiel. Faktisk er en almindelig hundeforsikring lovpligtig i Danmark. Derfor anbefaler vi, at du læser op på de muligheder, der er for en hundeforsikring, og hvilke der, udover den lovpligtige, passer bedst til dine og din hunds behov.

Den lovpligtige hundeforsikring gælder som en almindelig ansvarsforsikring. Det vil sige, at du er sikret, hvis der skulle opstå situationer, hvor din hund forårsager skader på inventar, andre hunde eller mennesker. Udover den lovpligtige hundeforsikring har du naturligvis også mulighed for at tegne en række tillægsforsikringer. For eksempel er der mange hundeejere, der tegner en særlig syge- og ulykkesforsikring, der dækker, hvis en hund skulle komme ud for et uheld og som følge heraf har brug for særlig behandling på et dyrehospital.

Har du planer om at tage din hund med til hundeopvisninger eller hundetræning, så er det nødvendigt at have en udvidet hundeansvarsforsikring, der dækker i en række situationer, der kan opstå på træningsbanen eller til en opvisning. Dette kunne for eksempel være, hvis din hund kommer i karambolage med en anden hund til en opvisning etc. Her kan det hurtigt løbe op, hvis den anden hun kommer til skade, da disse ofte har været igennem meget træning, pleje, har godt stamtræ og derfor kan være dyre at erstatte. 

Måske følgende indlæg også kunne have dine interesse?

Få tjekket din lejekontrakt

I over halvdelen af alle lejekontrakter er der mindst én fejl og det kan være uoverskueligt at opdage for dig som lejer. Hos Tjeklejekontrakt.dk tjekker vi din lejekontrakt igennem for dig – og det er helt gratis.