Lejerens fem vigtigste rettigheder

  • Post category:Lejekontrakt

Dette indlæg indeholder reklamelinks

Lejerens fem vigtigste rettigheder – livet som husejer kan være fantastisk, men er også enormt dyrt. Derfor vælger mange at starte deres selvstændige liv uden for forældrenes greb som lejere af enten en lejlighed eller et hus. At leje en bolig kan dog også sagtens være den bedste løsning, selvom man for længst har passeret ungdomsperioden. Under alle omstændigheder er det vigtigt at vide, hvilke rettigheder man har som lejer ifølge lejeloven. Ellers kan man hurtigt gå hen og blive snydt eller bare forsømt. Vi gennemgår her lejerens fem vigtigste rettigheder:

1. Få fastsat huslejen

I lejeloven findes der flere forskellige retningslinjer for, hvordan huslejen skal fastsættes. Denne må udlejer nemlig ikke bare sætte, som han vil. Det afhænger af alt fra ejendommens størrelse, til hvor den ligger, og hvor længe den har ligget der. Hvis man er bare det mindste i tvivl om, hvorvidt man bliver snydt på dette område, kan det derfor være en god idé at dobbelttjekke med lejeloven. Det er dog et af de mest komplekse steder i lejeloven, og det kan derfor være tilrådeligt at kontakte en advokat.

2. Hvad skal jeg betale for?

I nogle tilfælde kan det være uklart, hvorvidt det er udlejeren eller dig som lejer, der skal betale for noget. Det kunne for eksempel være ting såsom vand, el og andet. Dette er dog også i detaljeret grad udpenslet i lejeloven. I korte træk kan udlejeren godt kræve sine udgifter til sit forbrug af for eksempel varme tilbage. Disse må dog ikke indeholdes i lejen. Hvis du gerne vil skære ned på dine udgifter til strøm, bliver det altså ikke ad den vej. Måske burde du i stedet investere i en ny vaskemaskine eller lignende, der er mere effektiv. Du kan læse meget mere om dette i lejelovens kapitel 7.

3. Det kræver gyldig grund at have tidsbegrænset udlejning

Især i de store studiebyer kan der være et stort incitament for udlejeren til at lave korte og dyre lejekontrakter for at lægge mere pres på dig som lejer. Det er derfor vigtigt at være bekendt med den del af lejeloven, der gøre netop tidsbegrænset udlejning ulovligt, medmindre der er en specificeret grund.

4. Flyt ikke ind uden kontrakt

Nogle gange kan der være fart på, når man skal have fundet en ny bolig, og man kan derfor være fristet til at løbe om hjørner, når det kommer til loven. På lige netop dette punkt bør man dog aldrig bøje loven, da det kan være en dårlig idé for både dig og udlejer at lade dig flytte ind uden lejekontrakt. Rent formelt har I nemlig ikke noget bevis på, at der er indgået en aftale, og nogle udlejere bruger dette til at komme uden om lejeloven. Du har derfor ret til en kontrakt hurtigst muligt.

5. Har jeg ret til kompensation?

Ifølge lejeloven er lejeren altid den svage part i en lejesituation, og du har derfor i nogle tilfælde ret til kompensation. Dette kan også læses nærmere om i lejeloven, og de rammer, der er sat der, er ufravigelige for udlejeren. Som med så mange andre punkter angående dine rettigheder som lejer, kan det altså være en god idé at læse lejeloven grundigt.

Måske følgende indlæg også kunne være spændende for dig? 

Få tjekket din lejekontrakt

I over halvdelen af alle lejekontrakter er der mindst én fejl og det kan være uoverskueligt at opdage for dig som lejer. Hos Tjeklejekontrakt.dk tjekker vi din lejekontrakt igennem for dig – og det er helt gratis.