Kan man tilføje en person på lejekontrakten?

  • Post Category:Lejekontrakt

Kan jeg få tilføjet min søn på min lejekontrakt? Kan jeg få min kæreste på lejekontrakten? Spørgsmålene er mange, og det er spørgsmål, vi ofte støder på, så nu har vi lavet en guide. Der kan være mange grunde til, at man står alene på en lejekontrakt, og man nu gerne vil tilføje en person på lejekontrakten  – det kan være en kæreste, som er flyttet ind, og skal på lejekontrakten, det kan være mor og datter, som bor sammen, hvor datteren skal på lejekontrakten. Der kan være et utal af situationer, hvor spørgsmålet hober sig op: kan jeg få min kæreste på lejekontrakten? Kan jeg få mit barn på lejekontrakten?

Hvorfor skal der en ekstra person på lejekontrakten?

Det kan være af flere årsager, at man gerne vil have tilføjet en ekstra person på lejekontrakten, men nedenfor har vi opridset et par af de grunde, som vi oftest hører:

  • Så kan vedkommende overtage lejemålet på et tidspunkt (eksempelvis et barn, som skal skrives på lejekontrakten)
  • Der er en sikkerhed og tryghed ved, at begge parter i et forhold står på lejekontrakten
  • Flere hæfter for depositum, husleje og lejemålets stand

Hvad er reglerne for at tilføje en person på lejekontrakten?

Det fremgår ikke af lejeloven, hvad reglerne for at tilføje en person på lejekontrakten er, men retspraksis er ganske klar på dette område: Du kan ikke tilføje en person på lejekontrakten ud fra lejelovens bestemmelser. Det vil sige, at hvis du vil tilføje en til lejekontrakten – eksempelvis din kæreste -, så skal du have udlejers tilladelse til dette. Udlejer vil herefter beslutte, om personen kan blive tilføjet til lejekontrakten. Men det betyder også, at du som lejer, ikke har decideret krav på det, og ikke kan forlange det. Det vil altså være et spørgsmål om at spørge udlejer pænt og håbe på det bedste.

Der kan være chance for det, og ofte oplever vi faktisk at udlejerne siger ja. Eksempelvis tager Lejerbo en konkret vurdering. De skriver følgende på deres hjemmeside:

”..Lejerbo foretager i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af, om lejeren skal have tilladelse til også at få skrevet sin samlever på lejekontrakten.” 

Der er altså god chance for, at du kan tilføje en person til lejekontrakten. Det vil derfor være en god idé at spørge udlejer, og nedenfor har vi samlet en række argumenter, som du kan forsøge dig med. Det er desuden vigtigt at forstå lejekontrakten til helhed, her kan der med fordel tages fat i en juridisk ordbog til forståelse af eventuelle svære termer.

Læs også: Hvordan skal en lejekontrakt udfyldes?

Hvilke argumenter kan man bruge?

Hvis du ønsker at tilføje en person til lejekontrakten, er der nogle fordele ved at have flere parter på en lejekontrakt (både for lejerne og udlejeren). Nogle af dem kunne være:

  • Der er flere, som hæfter for betaling af husleje, misligholdelse og depositum
  • Udlejer vælger selv, hvem han vil rette et eventuelt krav mod
  • ”Lige børn leger bedst”, og sådan er det også, hvis begge parter står på lejekontrakten
  • Hvis begge parter ikke står på lejekontrakten, så kan det være, at de opsiger lejemålet og finder et nyt sted at bo

Så det er ikke sådan, at det kun gavner lejerne at få flere navne på lejekontrakten, men det kan også sikre udlejers eventuelle økonomiske mellemværende. Man kan med fordel besøge andre juridiske sider for hjælp.

Læs også: Kan man fortryde en lejekontrakt?

Ikke på lejekontrakt – må du så flytte ind?

Nu når man ikke kan kræve at få skrevet en ekstra person på lejekontrakten, må man så egentlig bo der? Ja, som udgangspunkt!

Som lejer har man nemlig ret til at benytte det lejede med medlemmerne af sin husstand. Det er både kæreste, ægtefæller og børn. Det kan udlejer som udgangspunkt ikke nægte.

Der er dog enkelte tilfælde, hvor han kan sætte en begrænsning (og til dette er der også en undtagelse). Det er i tilfælde, hvor udlejer har indskrevet sådan en begrænsning i lejekontraktens § 11 med en ordlyd a’ la:

”Ved leje af dette lejemål, er det kun lejer selv, som må benytte det lejede og ikke andre, hverken som fællesbolig for nuværende eller kommende partnere”.

Men det er meget sjældent, at der står sådan et forbehold i lejekontrakten, men som tidligere nævnt, så er der også en undtagelse til sådant et forbehold. Nemlig en af lejelovens ufravigelige regler omkring fremlejeforhold.

Hvis dit lejemål består af mere end ét værelse, så giver lejeloven dig ret til at fremleje op til ”halvdelen af lejlighedens beboelsesrum”. Det er en ufravigelig regel, som udlejer ikke kan skrive sig ud af, og du som lejer således altid har ret til – husk dog at give udlejer en kopi af fremlejekontrakten, ellers kan du komme i klemme der.

Husk den gyldne regel

Lejelovens § 77 a lyder som følgende:

Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet, kan de aftale, hvem af parterne, der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til en lejlighed, der har tjent som fælles bolig. Kan parterne ikke blive enige om en aftale, jf. 1. pkt., kan der, når særlige grunde, herunder navnlig hensynet til parternes mindreårige børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. 

Brug for hjælp?

Ved spørgsmål og tjek af lejekontrakt, så indgiv det her

Måske kunne du være interesseret i en af vores andre indlæg?

Få tjekket din lejekontrakt

I over halvdelen af alle lejekontrakter er der mindst én fejl og det kan være uoverskueligt at opdage for dig som lejer. Hos Tjeklejekontrakt.dk tjekker vi din lejekontrakt igennem for dig – og det er helt gratis.