Kilder og metode

Her kan du se, hvilke kilder vi bygger på, og hvordan vi arbejder med regler, frister og tal på tjeklejekontrakt.dk. Så kan du selv følge en regel tilbage til den paragraf, den står i.

Kilderne

• Lovgivning på retsinformation.dk: lov om leje (LOV nr. 341 af 22. marts 2022) med de senere ændringslove, lov om boligforhold, almenlejeloven, andelsboligloven og erhvervslejeloven.
• Bekendtgørelser, fx bekendtgørelsen om autoriserede standardblanketter, der godkender typeformular A10.
• Myndigheder: huslejenaevn.dk, borger.dk, skat.dk og ministeriets vejledninger om leje.
• Statistik fra Danmarks Statistik, fx nettoprisindekset, der bruges til at regulere husleje.

Vi bruger ikke debatfora, boligportalers artikler eller sider, der sælger kontraktskabeloner, som kilde til en regel.

Konsoliderede tekster halter bagefter

En lovbekendtgørelse samler en lov med dens ændringer, men den kommer ofte flere år efter ændringerne. Lejeloven fra 2022 har ingen samlet udgave, og andelsboligloven blev senest samlet i 2020, før reglerne om vurdering blev ændret i 2024. Vi læser derfor altid ændringslovene oven i den tekst, vi citerer, og tjekker datoen for ikrafttræden.

Datoen ved hver regel

Ved hver regel, frist og beløb står kilden og datoen for vores tjek, fx "tjekket 26. september 2026". Et gebyr eller en regulering har desuden det år, den gælder for.

Frister

Frister henter vi fra lovteksten og skriver paragraffen ved. Står en frist i din lejekontrakt eller i et brev fra udlejer, kan den være en anden – og så er det den, du skal forholde dig til.

Når kilderne siger noget forskelligt

Siger en myndigheds vejledning noget andet end loven, følger vi loven og skriver, hvor forskellen er. Nogle vejledninger henviser stadig til love, der er ophævet; dem bruger vi ikke som kilde. Ser du en uoverensstemmelse, så skriv til os på kontaktsiden.

Et eksempel

På siden om huslejestigning står det, hvilken paragraf der tillader regulering efter nettoprisindeks, hvilket indeks reguleringen bygger på, kilden til indekstallet og datoen for vores tjek. Så kan du selv se, hvor tallet kommer fra, og om din kontrakt overhovedet indeholder en sådan klausul.

Det gør vi ikke

Vi gætter ikke på, hvad huslejenævnet vil afgøre, hvor lang sagsbehandlingstiden er, eller hvad en bolig kan lejes ud for, når ingen offentlig kilde oplyser det. Uden en datakilde viser vi ingen tal for et område.

Hvor ofte vi tjekker

Lovene tjekkes, når en side skrives og gennemgås, og når en ændringslov træder i kraft. Gebyrer, indeks og skattefradrag tjekkes, når årets nye tal offentliggøres. Er en oplysning mere end et år gammel, sættes den til ny kontrol.

Almene boliger og erhverv

Almene boliger følger almenlejeloven, som er ændret mange gange siden den seneste samlede udgave fra 2019. Paragraffer herfra kontrollerer vi derfor mod ændringslovene, før vi citerer dem. Erhvervslejemål følger erhvervslejeloven, og vi skriver tydeligt, når en regel kun gælder for beboelse.

Fagord

Juridiske begreber som forbedringsforhøjelse, fremleje og maksimalpris forklarer vi, første gang de bruges på en side. Vi bruger lovens egne ord, så du kan genkende dem i din kontrakt og i breve fra udlejer.

Regler, der ikke findes

Finder vi ikke en regel i loven, skriver vi det. Der er fx ingen lovbestemt frist for, hvornår en almindelig udlejer skal betale depositum tilbage, og salg af ejendommen er ikke i sig selv en grund til at opsige en lejer. Den slags kontrollerer vi i lovteksten, før vi skriver det, så myter fra nettet ikke bliver gentaget.

Typeformular A10

Hvilken standardblanket der er autoriseret, læser vi i den gældende bekendtgørelse og ikke i ældre vejledninger. Loven kræver ikke, at man bruger A10, men bruger man en standardblanket, skal den være autoriseret. Den skelnen står på alle sider om skabeloner.

Læs også

Vores redaktionelle retningslinjer og ansvarsfraskrivelsen.