Forældrekøb andelsbolig: hvad reglerne tillader

Findes forældrekøb af andelsboliger?

Kort sagt: ikke som ordning. Forældrekøb andelsbolig er et udtryk, mange søger på, fordi forældrekøb er udbredt ved ejerlejligheder. Der køber forældrene lejligheden og lejer den ud til barnet. Andelsboligloven kender ikke begrebet. Ordet "forældre" optræder slet ikke i loven, og der er ingen særregel om, at forældre kan eje en andel, som deres barn bor i (andelsboligloven, LBK 1281/2020, tjekket 26. september 2026). Søger du på "andelsbolig forældrekøb" eller "forældrekøb andelslejlighed", er det ærlige svar derfor, at modellen fra ejerboliger ikke kan flyttes over. Det skyldes den måde, en andel er skruet sammen på.

Der findes til gengæld regler om, hvordan en andel kan gå videre til et barn eller en anden slægtning. Dem gennemgår vi her. Guiden handler kun om reglerne for, hvem der kan være andelshaver. Den handler ikke om, hvordan en handel betales. Overblikket over andelsboliger generelt finder du i guiden om andelsbolig.

Hvorfor kan forældrene ikke eje andelen, mens barnet bor der?

Fordi medlemskab og brugsret hænger sammen. Loven siger, at som medlem af en andelsboligforening kan kun optages den, der har eller i forbindelse med optagelsen overtager brugsretten til lokaler i foreningens ejendom, og medlemskabet kan kun vedrøre de lokaler, brugsretten omfatter (§ 2, stk. 4, tjekket 26. september 2026). Andelshaveren er altså den, der bruger boligen. En ordning, hvor forældrene står som andelshavere, mens barnet reelt har boligen, passer ikke ind i den regel.

Reglen har konsekvenser. Overtrædelse af § 2, stk. 4 kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder (§ 15, stk. 1, tjekket 26. september 2026). Og optages et medlem i strid med reglen, kan medlemmet kræve et eventuelt betalt beløb tilbage (§ 16, stk. 5, tjekket 26. september 2026). Hertil kommer vedtægterne. I standardvedtægterne fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) er andelshaveren forpligtet til at flytte ind og bruge boligen til helårsbeboelse for sig og sin husstand, og man må kun benytte én andelsbolig i foreningen (ABF standardvedtægter § 2, tjekket 26. september 2026). De gælder kun, hvis foreningen har vedtaget dem, men bopælspligt er udbredt.

Hvad er forskellen fra en ejerlejlighed?

Ejer du en ejerlejlighed, ejer du selve boligen og kan som udgangspunkt leje den ud. Så er det lejelovens regler, der styrer forholdet til lejeren, også når lejeren er dit barn. Guiden om udlejning af lejlighed beskriver den situation. En andel er noget andet: du ejer en andel af foreningens formue, og brugsretten til boligen er knyttet til dit medlemskab. Retten er personlig og kan ikke uden videre overlades til andre. Det er derfor, en model, der virker ved ejerboliger, ikke kan kopieres til en andelsforening.

Kan forældrene så fremleje andelen til barnet?

Normalt ikke som varig løsning. Fremleje af en andelsbolig kræver bestyrelsens tilladelse, og betingelserne står i vedtægterne. I ABF-modellen skal andelshaveren have boet i boligen i normalt mindst et halvt år, og tilladelse gives kun ved midlertidigt fravær, fx sygdom, studieophold eller forflyttelse, for normalt højst 2 år. Fremleje kan ikke tillades efter fraflytning (ABF § 11, tjekket 26. september 2026). En plan om at købe en andel og fremleje den til et barn fra dag ét falder uden for den ramme. Reglerne for fremleje af lejeboliger er nogle andre, dem finder du i guiden om fremleje.

Hvordan kan en andel gå videre til et barn?

Der er tre almindelige veje, og de hviler alle på vedtægterne.

Barnet køber selv. Barnet bliver andelshaver på almindelig vis: det står på ventelisten eller bliver indstillet af en sælger, godkendes af bestyrelsen og flytter ind. Prisen er underlagt det samme loft som ethvert andet køb (§ 5, stk. 1, tjekket 26. september 2026).

En forælder, der selv bor i en andel, overdrager den til barnet. Det er den situation, vedtægterne typisk giver fortrinsret til. I ABF-modellen står børn, børnebørn, søskende, forældre og bedsteforældre forrest i køen, når andelshaveren flytter, sammen med en person, der har haft fælles husstand med andelshaveren i mindst det seneste år (ABF § 13, stk. 2, litra A, tjekket 26. september 2026). Barnet skal stadig godkendes, og alle de almindelige regler for salg gælder, herunder papirerne til køberen. Dem gennemgår guiden om salg af andelsbolig. Sælges der med et nedslag på mere end 15 % i forhold til maksimalprisen, kræver ABF-modellen normalt, at ventelisterne får boligen tilbudt igen, men den regel gælder ikke for personer i den nære familiegruppe (ABF § 13, stk. 4, tjekket 26. september 2026).

Andelen går videre ved dødsfald. I ABF-modellen kan en ægtefælle fortsætte. Ellers har først en samlever og derefter børn, børnebørn, forældre, søskende eller bedsteforældre fortrinsret, og så personer, som afdøde har anmeldt over for bestyrelsen (ABF § 17, tjekket 26. september 2026).

Står din forening med andre vedtægter, kan rækkefølgen være en anden. Nogle foreninger har slet ingen familiefortrinsret. Læs derfor vedtægterne, før I planlægger noget.

Vedtægterne skal udleveres til enhver køber (BEK 336/2025 § 1, nr. 1, tjekket 26. september 2026), og som andelshaver kan du bede bestyrelsen om dem. Vedtægter ændres på generalforsamlingen, så sørg for at have den gældende version. Også modellen ændres: ABF rettede sine standardvedtægter senest i juli 2025 (ABF, om standardvedtægterne, tjekket 26. september 2026). En ældre udgave kan derfor have en anden rækkefølge.

Kan kommunen komme foran barnet?

Ja, i en bestemt situation. En forening kan aftale med kommunen, at kommunen får anvisningsret til et antal boliger. Så skal de omfattede boliger tilbydes kommunen, uanset hvad vedtægterne siger om overdragelse (§ 7 c, stk. 2, tjekket 26. september 2026). Loven undtager kun den situation, hvor et husstandsmedlem efter vedtægten har krav på at fortsætte medlemskabet eller overtage andelen (§ 7 d, tjekket 26. september 2026). Et voksent barn, der ikke bor i husstanden, er altså ikke automatisk undtaget. Spørg bestyrelsen, om foreningen har en sådan aftale, og hvilke boliger den dækker.

Hvad hvis forælderen flytter midlertidigt?

Bopælspligten har undtagelser. I ABF-modellen må en andelshaver, der er midlertidigt fraværende, fx på grund af sygdom, institutionsanbringelse eller studieophold, lade boligen stå tom, overlade brugen til et husstandsmedlem eller fremleje efter reglerne (ABF § 2, stk. 4, tjekket 26. september 2026). Et barn, der allerede bor i husstanden, kan derfor typisk blive boende i en periode. Bliver fraværet varigt, er det reglerne om overdragelse, der gælder.

Hvad sker der ved samlivsophævelse?

Også det står i vedtægterne. I ABF-modellen kan den af ægtefællerne, der efter aftale eller myndighedernes afgørelse beholder boligen, fortsætte som andelshaver. Det samme gælder en samlever, der har haft fælles husstand med andelshaveren i mindst det seneste år før samlivet ophørte (ABF § 18, tjekket 26. september 2026). Reglen kan få betydning, hvis et voksent barn og en partner bor i en andel sammen.

Hvad hvis barnet allerede bor hos andelshaveren?

Så står barnet ofte stærkere. I ABF-modellen giver fælles husstand med andelshaveren i mindst det seneste år en plads i den første gruppe, uanset slægtskab (ABF § 13, stk. 2, litra A, tjekket 26. september 2026). Er barnet husstandsmedlem og har krav på at overtage efter vedtægten, gælder en eventuel kommunal anvisningsret heller ikke (§ 7 d, tjekket 26. september 2026). Og dør andelshaveren, har afdødes børn fortrinsret efter en ægtefælle og en samlever (ABF § 17, stk. 2, tjekket 26. september 2026). Bestyrelsen skal stadig godkende overtagelsen, og prisloftet gælder fortsat.

Hvor nævner loven overhovedet familie?

Andelsboligloven taler om slægtninge i to andre sammenhænge, og de forveksles let med andelsboligforeninger. Ved boligsamejer og andre boligfællesskaber, fx et interessentskab, er overdragelse af andele med brugsret som hovedregel forbudt, men en deltager må overdrage hele sin andel til én erhverver eller til flere, der er i familie med overdrageren i op- eller nedstigende linje eller så nær som søskende og deres børn (§§ 13, stk. 3 og 14 a, stk. 3, tjekket 26. september 2026). De regler gælder ikke for almindelige andelsboligforeninger, som er reguleret i lovens kapitel II. Er du i tvivl om, hvilken slags fællesskab en bolig hører til, så kig i vedtægterne eller i foreningens registrering i CVR. En andelsboligforening skal være registreret dér (§ 3 e, tjekket 26. september 2026).

Hvad skal barnet selv tjekke som køber?

Køber barnet selv, er barnet en almindelig køber med de samme rettigheder som alle andre. Sælgeren skal inden aftalen udlevere vedtægter, årsregnskab og budget, referater fra generalforsamlinger, energimærkning og nøgleoplysningsskemaerne om foreningen og boligen (§ 6, stk. 1, tjekket 26. september 2026). Læs især vedtægternes regler om bopælspligt, fremleje og husdyr, og se, hvilken vurderingsmetode foreningen bruger. Er prisen højere end loftet, kan barnet senere kræve overprisen tilbage (§ 16, stk. 3, tjekket 26. september 2026). Guiden om at købe andelsbolig gennemgår resten af købet.

Gælder det samme for en andelsbolig med have eller et rækkehus?

Ja. Loven gælder for ejendomme til helårsbeboelse med flere end 2 beboelseslejligheder (§ 1, tjekket 26. september 2026), og den skelner ikke mellem etagelejligheder og tæt-lav. En andelsbolig med have eller en andelsbolig rækkehus følger derfor de samme regler om medlemskab, pris og godkendelse. Forskellen ligger i vedtægterne. ABF har en særskilt skabelon for tæt-lav, og i modellen skal andelshaveren selv vedligeholde det havareal, der hører til boligen (ABF § 9, stk. 3, tjekket 26. september 2026). Overtager et barn et rækkehus med have, overtager barnet også den pligt.

Hvornår er det en idé at tale med en advokat?

Når planen afviger fra det almindelige. Det kan være en overdragelse inden for familien til en pris under loftet, et samliv, der ophører, eller en forening under stiftelse. For netop foreninger under stiftelse anbefaler borger.dk at søge professionel rådgivning, fx hos en boligadvokat (borger.dk, Andelsbolig, tjekket 26. september 2026). Søgningen «advokat andelsbolig» dækker typisk netop de situationer. En advokat kan læse vedtægterne og vurdere jeres konkrete situation, hvilket denne guide ikke gør. Tag vedtægterne, det seneste årsregnskab og eventuel korrespondance med bestyrelsen med til mødet. Uenighed om pris hører under boligretten (§ 16, stk. 6, tjekket 26. september 2026). Om en overdragelse inden for familien til under markedsværdi har skattemæssige følger, ligger uden for denne guide. Spørg Skattestyrelsen.

Foreningens rolle, fra bestyrelse til generalforsamling, er beskrevet i guiden om andelsboligforeninger.